BookCrawl
Vi inviterer dig til en unik aften, hvor vores dygtige formidlere vil præsentere alternative boganbefalinger, alt imens vi nyder lidt kolde øl.
Måske kender du allerede konceptet Pubcrawl? I denne spændende biblioteksfusion får du ikke blot en række forskellige smagsprøver, men også en sjov og anderledes rundvisning på biblioteket i Rødding.
Kom alene, med din ægtefælle, venner eller kollegaer og deltag i denne hyggelige og berigende aften. Her får du mulighed for at lære dit lokale bibliotek bedre at kende. Arrangementet er gratis, men husk at trække en billet for at deltage.
Vi glæder os til at se dig!