Arrangementer
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Mikkel Heide Schierup og Felix Riede
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.
Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Claus Christoffersen om sandhed og løgn i politik - Foredrag med udgangspunkt i Hannah Arendts tanker
De seneste års politiske udvikling har sat forholdet mellem politik og sandhed på dagsordenen: Populisterne hævder, eksempelvis ofte at alle politikere lyver – og modsat anklages populisterne af andre for at have et meget løst forhold til sandheden.
Det kan meget nemt føre til et krav om, at politikken må holde sig til sandheden, men spørgsmålet er, om sagen er så enkel igen, for politik bygger jo på meninger, og kan meninger være sande?
Det spørgsmål har Hannah Arendt skrevet et lille essay om, at det skal vise sig, at spørgsmålet om sandhed og løgn i politik er noget mere komplekst, end man skulle tro. Men dermed også så meget desto mere interessant.
Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) er stadig højaktuel med sine refleksioner over totalitarisme, menneskets frihed og nødvendigheden af pluralisme.
Claus Christoffersen, mangeårig underviser ved Københavns Folkeuniversitet og kendt for sin levende og underholdende foredragsstil, bringer Hannah Arendt til live med indsigt, humor og tankevækkende eksempler.Vejen Bibliotek
80 - 100 DKK
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Kan vi finde liv udenfor Jorden?
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Liv Hornekær og Kai Finster
”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?
Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.
Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.
Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?
I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.
Hør mere om alt dette, når astrokemiker Liv Hornekær og astrobiolog Kai Finster dykker ned i det store spørgsmål om liv i universet.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Agnete Braad om Franciska Clausen og om romanen Franciska
Exofiktion og en banebrydende maler
Hvorfor manglede Danmark en roman om Franciska Clausen? Og hvad er det genren exofiktion kan?
Forfatteren Agnete Braad fortæller om sin roman og om sin fascination af Franciska Clausen. Undervejs læses udvalgte passager op og Braad deler sine tanker om exofiktion og skriveproces.
80 - 100 DKK
-
Gør mig klogere
Livestream fra AU: Kunstig intelligens – fra IT til samfund
OBS!: Du kan også deltage uden billet på Vejen Gymnasium. Der er ikke pladsreservation, så man møder blot op.
Ved Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?
I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.
I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.
Rødding Bibliotek
Gratis
-
Gør mig klogere
Verdens Historie – fra Oldtiden til i dag med Lars Hovbakke Sørensen
Global forbundethed er ikke kun et nutidigt fænomen. Udviklingen i de forskellige dele af verden har altid gensidigt påvirket hinanden. Dette heldagsseminar vil give et unikt overblik over de vigtigste begivenheder og hovedlinjer i verdens historie gennem de seneste 12.000 år - med fokus på forskellene og lighederne mellem verdensdelene og deres indbyrdes indvirkning på hinanden.
Forelæsningen bygger på Lars Hovbakke Sørensens nye bog 'Verdens historie. Fra oldtiden til i dag' , som afslutter hans trilogi om Danmarks, Europas og Verdens historie.
Seminaret er en del af Århundredets Festival 2026 med temaet VERDEN præsenteret af Folkeuniversitetet i Aarhus
Der serveres en sandwich undervejsVejen Bibliotek
200 DKK