Biblioteks klummer

Vi har på det sidste hørt ordet prepping eller prepper ofte, men hvad betyder det egentlig? Det kommer af det engelske ord ’prepared’ altså at være forberedt. Vi skal være forberedt hvis der skulle ske en nødsituation. 
En situation hvor der ikke er strøm og dermed fx intet internet. Men hvis der sker oversvømmelser eller elnettet bryder sammen, så er der nogle ting vi skal have klar i hjemmet. 
Myndighederne har for nylig bedt os alle om at have nok fornødenheder af bl.a. mad, vand og en batteridrevet radio, så vi kan klare os i mindst tre døgn. For nogen er det en nyhed, men ikke for alle. Der er en del mennesker i landet som i flere år har haft et foråd hjemme i kælderen. Men nu skal vi alle, til at se nærmere på det i den kommende tid. Der skal indkøbes vand og mad, og har vi nu batterier nok til radioen? Og hvad med en powerbank så vi kan oplade telefonen? Og husk at have en lille grill eller andet kogegrej, så du kan få varm mad.

Når der så er styr på basisvarerne, er der så styr på hvad du skal eller kan lave i nogle døgn uden strøm, vand og varme? Der er intet Netflix. eReolen virker heller ikke, ligesom der er ikke er mulighed for at spille wordfeud med vennerne på telefonen? For powerbanken kan nok ikke følge med til at oplade alle telefoner i familien. 
Her er bøger af papir og brætspil jo to perfekte løsninger på underholdningen. Så du må i gemmerne og se om ikke der er et spil kort eller to hvor alle kortene er der. Og hvilke andre spil har du i hjemmet? Matador og Risk er to gode bud på spil der ikke er ovre i en ruf. Men så er der jo også læsestoffet -  hvor mange bøger har du hjemme lige nu?
Jeg har selv altid et pænt udvalg så de er noget at vælge imellem. Alt efter dagens stemning inden for læsningen. Og nu er sommerferie begyndt for nogle, så er det en perfekt tid at afprøve sine preppingevner indenfor læsestoffet. Hvilke bøger skal man låne hjem og hvor mange har man behov for, for at have læsestof nok til tre dage? Er det et hav af tykke bøger eller er det bedre med en hel serie som han læses i et stræk?

Det er jo individuelt hvor mange bøger man læser i hverdagen. Jeg læser selv 2-3 stykker om ugen på en ganske almindelig arbejdsuge, så jeg kan godt regne ud jeg skal have en del på lager for at have nok. Det har jeg også altid, men er der mon ikke nogen jeg ekstra gerne vil have liggende hvis krisen opstår?

Og her er min taktik så at vælge de tykke bøger. 400 sider eller mere er perfekt for mig. Jeg elsker at fordybe mig i en god spændende fortælling. Og jeg har selvfølgelig tre bøger som jeg lige nu ville gribe på hylden, hvis det blev aktuelt:

Jens Henrik Jensen: ’Pilgrim’ – seneste bog i serien om Oxen og Mossman. Jeg er voldsomt godt underholdt af den serie.  Natasha Lester: ’Huset på Rivieraen’ – jeg elsker en god historisk fortælling og her er den blandet godt med en nutidsfortælling, perfekt efter min mening. Og til sidst har jeg længe haft kig på Ben Elton: ’To brødre’ – en fortælling om en jødisk og en arisk dreng der fødes som brødre. Efterhånden som årene går, får det større og større betydning for deres liv. 

Vel mødt på dit lokale bibliotek, hvor du altid kan få gode tips til at preppe læsestof. 

Skrevet af bibliotekar Lone Pedersen

Vores verden er fyldt med regler. Regler for brætspil, boligstøtte og kommaer. Regler i sport, i Dubai og i Outlook. Regler for kørsel med trailer, håndbagage og ikke mindst de sociale spilleregler.

Løjtnant Anton Hofmiller i romanen Utålmodige hjerter af Stefan Zweig kender alt til regler. I en alder af 10 år sender familien ham på militærskole, og senere køber de ham en placering i kavaleriet. Løjtnant Anton Hofmiller har lært mange regler i den østrig-ungarske hær. Ikke bare regler for krig, men også alle regler for god opførsel og spillereglerne i det bedre borgerskab. Man er vel officer. Hæren og de mange år omgivet af mænd, har imidlertid ikke lært ham at have en ubekymret omgang med kvinder på hans egen alder. For hvad er reglerne egentlig for at tale med en ung pige?

En aften bliver løjtnanten inviteret til bal på områdets slot hos den lokale rigmand Kekesfalva. Maden er fantastisk, selskabet er skønt, og der er et væld af unge kvinder at danse med. Reglerne for borgerskabet byder selvfølgelig på, at løjtnanten også bør danse med husets datter. Den unge mand har imidlertid ikke opdaget, at hun er lam i benene. Så da han byder hende op, så bryder hun sammen i gråd, fordi hun antager, at han gør grin med hende. Hofmiller skammer sig over ikke at have opdage at pigen var invalid og vælger at flygte fra festen. Dagen derpå og efter at have fundet sin ligevægt, vælger han at møde op på slottet og undskylde sin opførsel, for det påskriver reglerne jo.

Dette bliver startskuddet på et forløb, hvor den unge pige bliver forelsket i løjtnanten, og hele hendes familie forsøger snart at få de to unge mennesker gift. Dette driver den unge løjtnant ud i mange tunge overvejelser, for er det retfærdigt at gifte sig med pigen af medlidenhed eller for pengenes skyld? Samvittighedskvalerne bliver ikke mindre, da husets læge fortæller Hofmiller, at datteren vil dø uden kavaleristens opmærksomhed.

På overfladen handler bogen om en ung mands medlidenhed for en ung syg kvinde og hendes forelskelse i ham. Kradser man lidt i overfladen er det dog et mangefacetteret billede af det østrig-ungarske samfund i årene op til 1. verdenskrig. Et billede på, hvorledes dét at følge reglerne, kan føre til usandheder og virkelighedsflugt, som kan komme til at koste en nation dyrt.

Romanen er skrevet af Stefan Zweig, som i sin samtid var den mest læste forfatter i Europa. Han blev født og voksede op i Wien som en del af en rig og indflydelsesrig jødisk familie af bankfolk, forretningsmænd og kunsterne. Utålmodige hjerter er Zweigs eneste roman, og den udkom i 1939 i skyggerne fra 2. verdenskrig. Han levede allerede i eksil i England og hørte her, at nazisterne brændte hans værker under de store

bogafbrændinger. Forfatteren vælger få år efter at begå selvmord med sin kone, fordi han ikke længere tror på, at der er en plads til jøderne noget sted i verden.

For selvom verden er fyldt med regler – er de der så for at redde os eller fanger de os blot i et spind af løgne, som vi ikke selv kan vikle os ud af?

Skrevet af faglig leder Gitte Højmark Pedersen

Tilbage i november skrev jeg en klumme her i Ugeavisen med overskriften ”Kan mennesker tåle magt?”. Klummen handlede om politiets gøren og ageren i diverse dokumentarer samt repræsentationen af fængselsbetjentene i DR-filmatiseringen af Kim Fupz Aakesons roman Fangeleg fra 2021, som gik under navnet Huset. Hvis du endnu ikke har fået læst bogen bag serien, så er opfordringen hermed givet videre!

Men for at vende tilbage til emnet, så er klummen fra november måske mere relevant nu end nogensinde før. Muligvis har du allerede gættet dagens emne ud fra overskriften – nemlig TV2-dokumentaren Den sorte svane. I dokumentaren bliver vi almindelige lydige borgere præsenteret for en underverden med direkte forbindelse til mennesker med gode og magtfulde stillinger, som bl.a. hjælper med at vaske de kriminelles penge hvide eller lukke deres hvidvaskningsvirksomheder uden stort tab. 

 Man bruger videnskabsteoretisk begrebet ’Den sorte svane’ til at beskrive, at ting ikke altid forholder sig, som det ser ud. Begrebet er opstået ud fra, at man i lang tid troede, at der kun fandtes hvide svaner i Europa og Amerika – indtil man så en sort svane i Australien, og pludselig var alt, man troede på, vendt på hovedet. I dokumentaren må man sige, at det virkelig får en dobbeltbetydning. For ikke nok med, at TV2’s muldvarp Amira Smajic viser, at der er en direkte forbindelse mellem den kriminelle underverden og de respekterede og magtfulde stillinger, så spiller hun heller ikke selv med åbne kort. Men det vil jeg næsten ikke gå for meget i detaljer med, hvis ikke du har set dokumentaren endnu. 

Det interessante er, at de her mange mennesker, der alle på den ene eller anden måde er involveret i kriminalitet, virker til at have startet i det små. Men hele tiden er deres moralske grænser blevet rykket. Og de bliver rykket så meget, at de bliver bandernes foretrukne samarbejdspartnere – og hvordan kan det ske? For kan man virkelig blive så opsat på magt og penge, at ens moral ryger fuldstændigt ud til højre, og man ingen skrupler længere har? 

Man kan ikke svare på spørgsmålene – hvis altså man ikke selv har været involveret i det kriminelle miljø. Derfor vil jeg komme med nogle anbefalinger til to nye bøger fra vores faglitterære hylder, som netop handler om den gruppe mennesker, som måske kan give os svaret på, hvad der sker, når penge og magt kommer til at betyde alt. 

Den første bog er Hvidvaskeren: forfulgt af fortiden som pengemand i den brutale underverden (2024). I bogen møder vi 30-årige Wael, som er tidligere narkohandler, rocker og pengehvidvasker. Han lever i dag under beskyttelse med en ny identitet, og han hedder derfor ikke længere Wael. Dog er det Wael og hans kriminelle liv, som vi læsere får et indblik i. 

Wael er opvokset i et udsat boligområde, og havde egentlig aldrig intentionen om at blive kriminel, men alligevel ender han som rockerlæring. Wael skriver i bogen, at han håber, at hans fortælling kan være med til at redde unge mennesker fra at begå samme fejl som ham. Han kunne til sidst ikke kende sig selv, da han med egne ord endte som et kriminelt og grådigt monster uden tanke på andet end penge. Han beskriver følelsen af, at livet føles uendeligt under den kriminelle livsførelse, men nu har han fundet ud af, hvor umådeligt langt det er, og at man skal kunne se sig selv i øjnene. 

Vi har også netop fået en anden bog på hylden – nemlig Den danske underverden: forbrydere, rockere og gangstere 1944-2024 (2024) af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen. Her får du et indblik i, hvordan den kriminelle underverden har ændret sig de sidste 80 år, hvor vi starter ved Edderkoppen og ender ved Loyal to Familia. Jeg håber, at begge bøger kan være med til at åbne et vindue ind til en verden, som kan være meget svær at forstå for os helt almindelige mennesker. 

Skrevet af Cecilie Bonde Jørgensen

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og på biblioteket er vi ved at gøre klar til et ryk ind af læsehungrende brugere. Både store og små skal have læsestof til feriedagene. For der er ikke noget så skønt som at have tiden til at fordybe sig i en god bog eller tegneserie en hel dag. Måske lige afbrudt af korte pauser for at tanke op på kolde drikke eller en is.

Det er det scenarie vi på biblioteket har set i de senere år – familier der kommer i samlet trop med poser under armen, klar til at vælge bøger og andet fra hylderne til de næste par ugers ferie. Om den går sydpå eller i sommerhuset mod nord er underordnet. 
Og personalet på det lokale bibliotek har forberedt sig godt. Vi har læst en stor bunke bøger hele foråret, sat lækre og flotte udstillinger op som frister med nye læseoplevelser. Og så er vi også klar til at udfordrer familien med en læsekonkurrence. Eller faktisk har vi to – ’Sommerbogen’ som er for børn under 15 år og ’#Vejenlæser’ som er for alle os andre der er fyldt 15 år. 

Sommerbogen har kørt for børn under 15 år i mange år. Her gælder det om at læse tre bøger og anmelde dem på en særlig blanket I finder på biblioteket. Så skal blanketten afleveres på biblioteket, og barnet får en invitation til Afterparty i september med hjem. Samtidig er barnet med i den landsdækkende konkurrence om at tømme en boghandel på 5 minutter. 

Sidste år søsatte Vejen Kommunes Biblioteker en læsekonkurrence for alle over 15 år. Her skal man også læse 3 bøger og så skrive dem på et særligt mærke som findes på biblioteket. Læg mærket i den specielle postkasse, og man er med i konkurrencen om gavekurve, biografbilletter og billetter til bibliotekets arrangementer. Jo flere lodder – jo større chance for at vinde.

Men hvorfor skal vi nu læse i vores ferie – vi har jo fri og skal slappe af. Jamen så er læsningen jo perfekt, for det er ikke en aktivitet der lægger op til lange løbeture eller vandkamp i haven. Det lægger mere op til fordybelse i et univers som man kan glædes over eller græde med. Et helt anderledes univers man ikke kendte på forhånd, med nogle personer man lærer at kende som nye venner. Og hvor man bliver helt ked af når sidste side i bogen er læst.  

Og som al anden lærdom, så skal læsning også holdes ved lige for ellers glemmer man det. Ligesom vi skal øve os i klaverspil for at kunne spille bedre, så skal vi også øve os i at læse for at holde det ved lige. Og så er 
det vigtigt børn ser os voksne fordybe os i en bog. At de ser vi kan finde roen i os selv til at blive siddende lidt længere for lige at få næste kapitel meder vigtigt for børns læsning. 

Så er det jo op til den enkelte hvilken strategi man vil anlægge for at vinde – er det kun at læse tegneserier og tynde bøger? Eller er det fordi du læser til langt ud på natten, for at få et par sider mere på læsebarometeret?
Hvis du kører en strategi med tynde bøger som har jeg tre gode til børne alder 8-11 år: Gitte Løkkegaard ’Karlsen og Ko – balladen om Kina’, Mads Guldborg Bøge ’Hr. Rotteborgmester og verdens bedste fødselsdag nogensinde!’ & Zanib Mian ’Omars verden – fantastisk raketflyvning’.

Og hvis det er de voksne der vil fristes med tre gode tynde bøger, kan jeg anbefale dig at læse bøger af Thomas Korsgaard ’Tyverier’, Marie Louise Tüxen ’Jeg ser mig selv som rytmisk’ og Lars Saabye Christensen ’Sande glæder’.  

Skrevet af Lone Pedersen

Onsdag den 5. juni kan den danske Grundlov fejre 175 år. Men hvad var det vi fik der tilbage i 1849? Og hvorfor er det så vigtigt at fejre dagen stadigvæk?

Frederik d.7. skrev under på landets første grundlov i 1849 og dermed blev Danmark et demokratisk land. Ja ja det komme nok ikke lige overnight, og nogle vil mene der stadig er punkter der kan forbedres. Men vi fik en nedskreven ret til at forbedre vores land. 
Grundloven blev indført for at gøre op med enevælden og indføre folkestyre. Det vil sige at der blev opstillet nogle spilleregler for demokratiet og samtidig blev det tydeligt at magten deles i tre dele. Grundloven er grundlaget for en stor del af det vi tager som en selvfølge i dag såsom vores demokrati, stemmeret og ytringsfrihed, for at nævne et par af punkterne i grundloven.

Det var en stor nyhed, for før havde kongen og de mænd han havde udnævnt til højre stillinger i landet, ret til at bestemme over os alle. De kunne bestemme hvem der skulle bo hvor, hvem der skulle dømmes på hvilket grundlag og at fattige, tjenestefolk eller kvinder ikke skulle have lov til at stemme ved valg.

Noget har ændret sig siden grundloven blev skrevet ned, men det er ikke en let sag at ændre grundloven. Forud går lang tid med udvalgsarbejder og lovarbejde omkring de punkter som ønskes ændret. Og derefter skal der et flertal i Folketinget til, plus et folketingsvalg. Så skal det nye folketing samle et flertal for ændringen og så slutter det hele med en folkeafstemning, hvor et flertal skal stemme for. Og det skal mindst være 40 procent af alle stemmeberettigede der stemmer for. 
Men et par ændringer har fundet sted : tilbage i 1915 hvor kvinder fik valgret og  i 1953 da det blev muligt for kvindelig arvefølge i kongehuset. Dermed kunne daværende prinsesse Margrethe at blive dronning efter sin far, Kong Frederik d.9.

Nogle vil måske sige der stadig er lang vej til et godt demokrati, men der er efter min mening mange ting at fejre. Og det samme synes både Folketinget og Danmarks Radio. De har teamet op og lagt an til en stor fejring af dagen. Der vil være en fejring af dagen ved DR Byen i København, med fællessang i tv, med fokus på sange af præsten og politikeren N.F.S. Grundtvig. 
Danmarks Radio sender også flere forskellige programmer og en lille dramaserie om N.F.S. Grundtvig og hans liv. Og ikke mindst om hans indflydelse på grundloven da den blev til. Hans tanker havde stor betydning for tilblivelsen af grundloven, selvom han var bekymret for at der blev givet for meget magt til folket, på den alvidende konges bekostning. 
Hvis hele snakken om grundlovsdagen har givet dig lyst til at dykke ned i hele fortiden, kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på Ove Korsgaards bog ”Grundtvig rundt”. Her ser forfatteren nærmere på Grundtvig og alle hans tanker om f.eks. medborgerskab, oplysning og kvinder. N.F.S. Grundtvig var en interessant og fremsynet mand. 
Hvis du er til lidt lettere fortælling, kan jeg anbefale dig Jes Fabricius Møller ”Grundtvigs død” her får du Grundtvigs liv og levned fortalt på 100 sider. Det er en del af den rigtig interessante serie ”100 danmarkshistorier” hvor der i hver bog sættes fokus på et emne fra danmarkshistorien på en let og overskuelig måde. 

Jeg vil slutte med at ønske dig en god grundlovsfest, for selvfølgelig skal vi stadig fejre grundlovsdagen. Det er den dag på året hvor vi kan fejre det danske demokrati.  Der er flere muligheder i kommunen for en god fest. 

Skrevet af Lone Pedersen